
FAQ
Betaling
Hvorfor skal jeg betale rykkergebyr?
Som så mange andre virksomheder, så leverer Maxtel en ydelse. Har du fået en faktura, så har du benyttet dig af vores ydelser. Har du benyttet dig af vores ydelser, så skal du naturligvis også betale for ydelsen. Vores priser er utroligt lave, det kræver en stram kreditpolitik.
Min telefon er spærret for udgående opkald, kan i åbne den igen?
Ja! Så snart vi registrerer din indbetaling åbner vores automatiske system din telefon med det samme. Vores økonomi systemer kører mere eller mindre automatisk, derfor er det vigtigt at din indbetaling sker rettidigt. Er din telefon først spærret for udgående opkald, så åbnes den først når betalingen er sket.
Jeg har betalt for sent, bliver min telefon så spærret for udgående opkald?
Har du ikke betalt din regning til tiden, så bliver din telefon automatisk spærret for udgående opkald. Dette sker helt automatisk. Det kan ske for enhver at betalingen smutter. Skynd dig at betale, send evt. kundeservice en kvittering. Har du problemer med at betale hele regningen på én gang, så ring kundeservice på telefon 4461 4461 og lad os finde en løsning. Det er ALTID bedre at melde ud straks, at du er forsinket med din betaling.
Jeg har afmeldt leverandørservice, hvad nu?
Vi spærrer aldrig din telefon, når du betaler dine faktura til tiden. Hvis du har betalt din regning, som du skal, så sker der ikke andet end at vi pålægger 49 kr. i gebyr på din næste regning.
Er det et krav at jeg er tilmeldt leverandørservice?
Nej det er ikke et krav, at du er tilmeldt leverandørservice. Dog skal du være opmærksom på, at er du ikke tilmeldt leverandørservice, så bliver du opkrævet et gebyr på 49 kr. (dog ikke den første faktura)
IP-telefon
Jeg kan ikke huske hvordan de forskellige funktioner virker.
Når du er logget ind på dit kontrolpanel kan du se små hjælpetips, videoer mv.
Min IP-telefon ringer ikke, hvad gør jeg?
- Står der "registrering mislykkedes" i displayet på din telefon? - Genstart den og se om den nu skriver dit lokalnummer.
- Tjek at DND (forstyr ikke) er slået fra. Et lille rødt stop ikon er vist i displayet hvis DND er aktivt.
- Der er kun lyd den ene vej? Jeg kan høre dem der taler, med de kan ikke høre mig, hjælp! - Ring til din internetudbyder og bed dem slå "SIP ALG" fra i din router. Har du din egen router, så tjek indstillingen. Det er vigtigt, at "SIP ALG" er slået fra.
Mobil
Skal min telefonsvarer slås fra når jeg er i udlandet?
Næh, når du er kunde hos Maxtel, så er det slet ikke nødvendigt. Vores telefonsvarer system er bygget op meget anderledes end du er vant til.Det er lidt smart, hvis vi skal sige det selv.
Jeg skal til udlandet, kan jeg bruge min mobil der?
Det er dejligt at rejse - det har vi selv hørt ude i byen. Du kan selvfølgelig godt bruge din mobil i udlandet. Som standard er din mobil spærret for roaming i udlandet. Inden du rejser vil vi nemlig gerne give dig lidt gode tips, så du kan spare lidt penge på din telefonregning. Husk at du kun kan være tilmeldt roaming service hvis du er tilmeldt leverandørservice.
Jeg har smidt min PUK-kode væk, kan i hjælpe mig?
Det kan smutte. Skynd dig at ringe til Maxtel kundeservice på telefon 4461 4461, så hjælper vi dig. Husk at det er dig selv der skal ringe, da vi ikke udleverer følsomme data til andre end dig selv.
Kan jeg få et nyt SIM-kort hvis det gamle er væk?
Ja naturligvis. Det kan ske for selv den bedste. Ring til Maxtel kundeservice på telefon 4461 4461, så sender vi dig et nyt SIM-kort. Det er vigtigt, at det er dig selv der bestiller det, da vi for din sikkerheds skyld ikke sender SIM-kort til andre end dig. Du kan også opleve at vi stiller nogle tjek spørgsmål. Dette er af samme grund.
Hvad gør jeg hvis min mobiltelefon bliver stjålet?
Ring straks til kundeservice på telefon 4461 4461 - hele døgnet!, så spærrer vi for dit SIM-kort og sender et nyt. Det er vigtigt, at du ringer så straks du opdager at det er væk, da du selv hæfter for forbruget indtil du har kontaktet os.
Hvordan opsætter jeg min mobil til MMS og Data?
Se vores hjemmeside www.maxtel.dk - under menupunktet: mobil -> opsæt din mobil
Hvor kan jeg se et dækningskort?
Du finder vores dækningskort lige her: Telenor Dækningskort
Hvilket mobilnetværk benytter Maxtel?
Maxtel er koblet direkte på Telenors netværk i Danmark. Det er vi rigtig glade for. Telenor har et stabilt netværk og en god dækning. På sigt kan du også koble dig på Telias netværk, men det er ikke helt klart endnu. Du kan tjekke dækningen på vores hjemmeside Maxtel.dk
Omstilling
Ej, jeg har lavet ged i den, hjælp?
Ring straks til Maxtel kundeservice på telefon 4461 4461, så skal vi nok hjælpe dig.
Vi har brug for et nyt hovednummer (eller et ekstra)?
Det er slet ikke noget problem. Ring til kundeservice på telefon 4461 4461, så skifter vi dit telefonnummer eller opretter et nyt til dig.
Hvordan styrer jeg mit hovednummer?
Det gør du online via et kontrolpanel. Det er rigtig nemt og ellers er du jo altid meget velkommen til at ringe til kundeservice på telefon 4461 4461.
Oprettelse
Kan jeg ikke bestille på hjemmesiden?
Hos Maxtel kan du få lige som du vil have det. Derfor er det utroligt svært at lave en overskuelig bestillingsformular. Vi vil gerne være helt sikker på at du ikke får et produkt, som du ikke har brug for. Vi er altid klar til at lave en god pris på vores gode produkter. Ring til kundeservice på telefon 4461 4461, så skal vi nok gøre dig glad telefonist.
Hvor lang tid tager en flytning af mit mobilnummer til Maxtel?
Puha, det kan gå stærkt. Så snart du har modtaget dit nye Maxtel sim-kort så flytter vi typisk dit nummer dagen efter eller to dage efter.
Tager en flytning af mit fastnetnummer lang tid?
Vi kan være lynhurtige, hvis du er lynhurtig. Modtager vi et underskrevet nummerflytningsskema inden klokken 14:00 i dag, så kan vi som udgangspunkt have nummeret flyttet i morgen tidlig. (bare ikke lige i weekenden og på helligdage)
Okay, jeg vil gerne have nyt nummer - hvornår virker det?
Ringer du til vores kundeservice på telefon 4461 4461, så bliver det oprettet med det samme.
Bestemmer jeg selv om jeg vil have nyt hovednummer?
Ja det gør du da. Vi kan enten flytte dit nuværende hovednummer til Maxtel eller du kan vælge et nyt nemt telefonnummer fra en af vores nummerserier. Maxtel er det IP telefonselskab der råder over flest nummerserier. Bl.a. råder vi over nogle helt fantastiske 70er numre.
Vi benytter i dag et mobilnummer som hovednummer, kan vi stadig det?
Ja det kan du. Som det eneste teleselskab i Danmark tilbyder Maxtel dig total integration af dit mobilnummer. Samtidig med at vi gratis opsætter dit mobilnummer som hovednummer sørger vi naturligvis for at alle telefoner, både mobiltelefoner og IP-telefoner kan ringe ud via dette nummer.
Hvis jeg bestiller i dag, hvornår er mit system så klar til brug?
Så snart du har godkendt din bestilling bliver sit system oprettet. Så kommer næste skridt hvor vi skal opsætte dit system. Det kan du enten gøre selv, eller vi kan gøre det sammen. Når systemet er opsat og telefonerne sluttet til, eller sim-kort er afsendt, så flytter vi dine telefonnumre og så er systemet helt klar. Den typiske oprettelse inkl. nummerflytninger tager ca. 2-5 dage.
Opsigelse
Jeg har fortrudt min opsigelse, kan jeg beholde Maxtel?
Ja det kan du tro. Vi vil selvfølgelig blive rigtig glade, hvis du gerne vil forblive kunde hos Maxtel! Skyldes din opsigelse, at du var ked af noget, så lad os høre fra dig - måske kan vi gøre dig glad igen?! Ring til kundeservice på telefon 4461 4461, så annullerer vi din opsigelse.
Jeg prøver at flytte mit nummer til en anden teleudbyder, men i afviser den, hvorfor?
Vi afviser typisk nummerflytninger af to årsager. Kundenummer, telefonnummer og evt. SIM-kort nummer skal være korrekt udfyldt, ellers kan vi ikke være sikker på, at det er rigtigt, at dit nummer skal flyttes. Er dit nummer opsagt vil en nummerflytning også blive afvist. Dit nummer kan kun være lukket ned såfremt det er opsagt eller du har ubetalt regninger, der er så gamle, at du er blevet opsagt. Man kan ikke flytte et telefonnummer der er lukket ned.
Kan jeg flytte mit nummer til en anden teleudbyder i opsigelsesperioden?
Ja det kan du godt. vi godkender altid nummerflytninger til den dato der bliver spurgt på. Du skal dog være opmærksom på, at du skal betale abonnement i opsigelsesperioden.
Er det nogen opsigelsesfrist?
Ja, opsigelsesfristen fremgår af din aftale med Maxtel. Som udgangspunkt er fristen til udløbet af en allerede faktureret abonnementsperiode. Hvis du gerne vil flytte dit nummer med det samme, så kan du det, dog skal du være opmærksom på, at abonnementet skal betales i opsigelsesperioden også.
Hvordan opsiger jeg mit abonnement?
Vi er rigtig kede af det, hvis du gerne vil opsige dit abonnement. Kunne vi have gjort det bedre? - og hvordan? Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har været lidt ked af at være kunde hos Maxtel og vi vil rigtig gerne gøre dig glad igen - kan vi det? Hvis du gerne vil opsige dit Maxtel abonnement så skal du bare gøre dette skriftligt, så vi er sikre på at det er den rigtige der opsiger abonnementet. Vil du gerne opsige dit abonnement fordi du mangler en funktion, en service eller andet, så lad os høre hvad du har brug for. Vi udvikler konstant og kan måske allerede tilbyde dig det du står og mangler.